Hvem er vi

Flora og Jørgen. Mindfulness Center Danmark.

To ildsjæle med en vanvittig idé om at være med til at skabe en bedre verden

Bag dette univers, som nu er åbnet finder du Flora og Jørgen.

To ildsjæle, der brænder intenst for at skabe en bedre verden gennem mindfulness, nærvær, bevidsthed og ikke mindst masser af kærlig venlighed. De har arbejdet med mindfulness og nærvær på det personlige plan i adskillige år og professionelt i de seneste mange år med Mindfulness Akademiet®, hvor de uddanner Mindfulness Practitioners, Mindfulness Educators og står bag det transformerende HMSR® mindfulnessforløb, som især stressramte har stort udbytte og glæde af at følge. Nu har de så sat gang i Mindfulness Center Danmark.

Og visionerne er store.

Målet er, at der over de kommende år skal åbne Mindfulness Center i byer over hele Danmark. Centre, hvor du som medlem kan komme og deltage i et fællesskab baseret på hjerte og bevidsthed. Mindfulness er udgangspunktet for centrene, men grænserne er bløde og indrager flere forskellige elementer, som alle har det samme formål – nemlig at bidrage til at du kan finde dit ståsted. Under dine fødder. Og derfra skabe uendelige muligheder for dig og det fællesskab, du indgår i. Et smittende fællesskab baseret på hjerte.

Fællesskabet kommer til at eksistere både gennem siden her, hvor medlemmerne kan skabe et stadigt voksende socialt medie med personlige profiler, grupper, interaktioner og interessegrupper.

Vi starter fra bunden og fællesskabet udvider sig og udvikler sig med fælles hjælp og bidrag. Det bliver ubegribeligt spændende at følge det i de kommende år.

Det første center åbner i Næstved. Flora og Jørgens hjemby. Og herfra skal centrene så skyde op rundt i landet. Som spirer fra egetræets stamme.

Du kender måske Flora og Jørgen fra At Leve Mindfuldt siden på Facebook. Her har de over flere år nu bygget en side op med flere end 50.000 følgere. Denne side bygger videre på universet fra At Leve Mindfuldt. Og inviterer dig med ind i den videre skabelse.

Vi håber, du tager godt imod Mindfulness Center Danmark og vil være med til at bidrage i alle årene, der kommer.

Du kan følge Mindfulness Center Danmark på Facebook her. Og Mindfulness Center Næstved her.

 

Og ildsjælene har frænder med på rejsen….

Udover Flora og Jørgen er der en masse skønne mennesker, der bidrager til at gøre visionen til virkelighed.

I Næstved er det de tre kærlighedsmusketerer Elin Karbech, Bettina Bruun og Henriette Kløvborg Dan. Du kan møde dem her.

 

 

Og der er plads til flere, så hvis du drømmer om at være med til at åbne et Mindfulness Center i DIN by, så læs mere her.

SKRIV TIL OS

Du kan sende os en besked her. Men hav tålmodighed med os. Der kan godt lidt tid, inden vi svarer.

Sending

©2017 Mindfulness Akademiet

Log ind med dine oplysninger

eller    

Glemt dine oplysninger?

Create Account